|
Kodeks for Excess Club
Ifølge foreningens vedtægter, skal alle medlemmer ved indmeldelsen læse og tilslutte sig foreningens kodeks. Dette handler både om at tilslutte sig foreningens formål, samt om at sikre fortrolighed, tryghed og et godt miljø. Lever man ikke op til dette kodeks, kan det resultere i advarsler eller eksklusion.
Dette kodeks underskrives i to eksemplarer; et som opbevares af medlemmet selv, og et som opbevares af foreningens kartoteksfører.
Formål - fra vedtægterne:
2.1
Foreningens formål er at skabe et varmt, trygt og tæt menneskeligt miljø, hvor medlemmerne kan nyde og udforske SM i dets mange udtryk. En moden og rummelig seksualkultur, som opdyrker omsorg, empati og lidenskab. Sikkerhed (herunder sikker sex medmindre andet er aftalt), gensidig frivillighed, sund fornuft samt overholdelse af straffeloven er påkrævet.
2.2
Foreningen forventer at alle medlemmer udviser god opførsel, tolerance og respekt, ikke mindst for andre folks måde at dyrke SM på, herunder at foreningens kodeks overholdes.
2.3
Foreningens adresse, nyhedsbreve, aktiviteter og lignende, holdes fortroligt blandt medlemmerne. Bestyrelsen skal give tilladelse til evt. omtale udadtil, og vurderer, hvem som kan udtale sig på foreningens vegne.
2.4
Personlige oplysninger om andre medlemmer, herunder medlemskab, efternavne, telefonnumre, erhverv og lignende, er ligeledes fortrolige og må aldrig videregives uden det pågældende medlems udtrykkelige accept.
2.5
Foreningen er ikke-kommerciel, og er kun åben for medlemmer som dyrker SM.
Uddybende:
For at kunne nyde en erotisk atmosfære i lokalerne, må vi alle leve op til nogle krav - herunder dresscoden, som skal overholdes.
Hvis andre leger, så vis altid hensyn og spørg altid før du evt. blander dig. Ingen seksuel eller SM-aktivitet i overdrevet beruset/påvirket tilstand.
Lokale og udstyr skal bruges respektfuldt og med omtanke. Al leg og ophold i foreningens lokaler sker på eget ansvar.
Der skal udvises respekt for forskellige medlemmers måde at dyrke SM/seksualitet på - også selvom det måske indeholder elementer du ikke selv umiddelbart tænder på.
Fortroligheden imellem os er ekstremt vigtig for at kunne have et trygt fristed. Denne fortrolighed skal man være opmærksom på både indadtil og udadtil (herunder oplysninger om personer, arrangementer, nyhedsbrev, mm.) Løftet om fortrolighed ophører ikke ved medlemsskabets evt. ophør.
Kritik og debat er altid velkomment, men det skal være konstruktivt, respektfuldt og sobert.
Foreningens generelle regler skal respekteres, herunder rettidig betaling af kontingent.
Har du spørgsmål, er du altid meget velkommen til at rette henvendelse til den ansvarlige barvagt, eller til bestyrelsen!
ERKLÆRING OM TILSLUTNING TIL EXCESS CLUBS KODEKS
Jeg har læst og forstået Excess Clubs kodeks.
Jeg ønsker at tilslutte mig foreningen, og lover at overholde dens kodeks og regler.
NAVN: ____________________________________________________
ADRESSE: _________________________________________________
_________________________________________________________
_________________________________________________________
EVT TLF: __________________________________________________
EVT E-MAIL: _______________________________________________
DATO OG SIGNATUR:
_________________________________________________________
|